Total renovering af SAE A1001

Video 1

Se forstærkeren i aktion.

Billede 2

Sådan ser denne SAE A1001 ud. Allerede i super flot kosmetisk stand fra start.

Billede 3

Der er ingen tvivl om at den trænger til en kærlig hånd. Der er meget støv i den og rustne skruer der trænger til at blive slebet ned igen så det bliver som nye.

Billede 4

Det kommer til at tage lidt tid med den her forstærker, fordi der er så mange udgangstransistorer som skal rengøres og have nye ”silicone insulator” samt de store køleplader skal rengøres.

Billede 5

Her ser vi de små printkort som har med de små signaler at gøre. Det er her signalet kommer ind og behandles før det ryger ud til udgangstrinnet. Det ses også her hvor støvet det er blevet.

Nu går vi igang med at få skilt forstærkeren ad så den kan renoveres og ses nærmere på hvad der ellers skal skiftes ud over lytterne.

Billede 6

Nu er kanalerne taget ud og kun strømforsyningen står tilbage. Det ses her hvor meget den faktisk fylder i forstærkeren og viser at det er en stor og potent forsyning.

Billede 7

Resten er nu frigjort fra bundpladen og er klar til at blive renset af.

Billede 8

Her ses også hvor meget støv og skidt der med tiden har samlet sig i bunden af forstærkeren.

Billede 9

Nu er bundpladen ren og fin igen, klar til at få monteret elektronikken efterhånden som vi kommer igennem det.

Billede 10

Transformatoren her, har fået noget rust på toppen samt skruerne og basen hvor transformatoren er monteret i. Det har jeg ofte set, så det ikke noget nyt syn

Billede 11

Vi giver lige skruerne og transformatoren ny glans med noget "hammerlak" Som er velegnet til overflader hvor rust ikke gentager sig, så alt kommer til at se nyt ud igen.

Billede 12

Før der spraymales, skal det lige slibes lidt ned, så vi kan få malingen til at binde på transformatoren.

Billede 13

Med alle de skruer som forstærkeren er skruet sammen med kommer dette til at tage lidt tid at få slibet ned. Det er kun skruets hoved der slibes lidt ned så malingen kan binde.

Skruerne til venstre, er dem der ikke er slibet endnu hvor dem til højre er klar til at blive malet.

Billede 14

Skruerne skrues ned i et stykke karton så de holdes fast når de skal males, samt at der lige er lidt luft mellem karton og skruens hoved, således at skruerne ikke kommer til at sidde fast i kartonen.

Billede 15

Nu er det malet og ser jo helt ud som nyt.

Billede 16

Basen hvor transformatoren var monteret i, har også fået noget rust samt skruerne på terminalen. Det skal lige slibes ned med noget sandpapir.

Billede 17

Resultatet efter det har fået en omgang sandpapir. Det var ikke muligt at få rusten helt væk fra basen, da det går dybere ned i metallet, men det skulle være nok til at det ikke arbejder sig videre.

Billede 18

Så er selve transformatoren samlet i basen igen og ser jo nydelig og pæn ud nu.

Billede 19

Her har vi så lytte-banken, det trænger også til at blive støvet af og få lidt rust væk på møtrikker ved diodebroerne.

Billede 20

Nu er alt rent og pænt igen. Lytterne er ligeledes blevet skiftet til noget NOS som jeg ahvde liggende. Da de har en specielt størrelse og ikke længere er til at skiffe som nye.

Billede 21

Bagsiden af fronten hvor vi har watt-meteret og tænd/sluk knappen.

Billede 22

Det hele bliver nu skilt ad, så der kan renses igennem på alle delene som fronten består af.

Billede 23

Der renses med mildt sæbevand på alle overflader og isopropylalkohol de steder hvor almindeligt sæbevand ikke kan få det væk. Man skal dog passe lidt på med at bruge det på de sorte flader, da det er stærkt og kan afblege det sorte farve på aluminiummet.

Billede 24

Alle dele som fronten består af er nu renset og ser super godt ud, samt lidt rust fjerne også på det blanket metal.

Billede 25

Her ser vi de nye lytter som skal sættes i forstærkeren. Der bruges Panasonic fra FR-serien, der har den laveste ESR modstand, som har ret stor indflydelse på lyden samt er højkvalitetslytter.

Billede 26

Vi starter ud med watt-meteret. Her ser vi fronten med de mange dioder.

Billede 27

- Og ligeledes bagsiden af printet før vi går igang.

Billede 28

Da der ikke er mange lytter på watt-meteret, er det derfor hurtig overstået. Her ses de originale lytter fra den ene side.

Billede 29

- Og fra den anden side.

Billede 30

Da de her lytter er så små i værdi, kan man med fordel udskifte lytterne til kondensatorer i stedet som holder længere samt at der hvor disse lytter sidder, kræver ikke polarisering. De har den lave værdi for at watt-meteret kan vise en "hurtig responds" (fast responds). Dvs. at der ikke holdes på lyset i dioderne længere tid af gangen som der gør i watt-meterets "gennemsnitlige responds" (average responds).

Billede 31

Watt-meteret er nu færdig og har fået skiftet lytter som det eneste.

Billede 32

Watt-meteret fra den anden side af.

Billede 33

Så tager vi fat på relæ-printet, hvor der skal ske lidt forskelligt.

Billede 34

- Og ligeledes bagsiden her.

Billede 35

Lytterne er nu skiftet og man ser der er sat dobbelt-lytter i over i venstre side og det skyldes at dem der sad i før samt i diagrammet antyder at det er Bi-Polar lytter og derfor er der sat to lytter sammen med dobbelt kapacitet i serie med hinanden således de danner en Bi-Polar lyt også.

Det første der ellers springer i øjnende er effektmodstanden hvor det er tydeligt at den bliver meget varm og burde være løftet fra printpladen så der ikke bliver så brunt som det ses.

Når vi måler på den, kan vi da også se at den er skredet en smule fra sin værdi (1500 ohm), som igen tyder på den bliver belastet en del. Det er derfor en god idé at få den skiftet og placeret så den "svæver" over printpladen.

Billede 36

Den nye effektmodstand her, er meget tættere på sin værdi på de 1500 ohm og vil være den som bliver sat i

Billede 37

Den nye effektmodstand er nu sat i og er som beskrevet før, løftet lidt over printpladen samt lidt væk fra relæet, da noget af plastikken er smeltet på relæet fra den gamle effektmodstand der havde været klods op af som det kan ses på næste billede.

Billede 38

Som nævnt ved billedet før, kan man se hvordan den høje varme fra effektmodstanden har smeltet noget af plastikken på relæet ude i venstre side af billedet. Det kommer ikke til at ske igen nu da modstanden er rykket væk.

Normalt ville man helt skifte relæerne, men disse er yderst solide og behøves ikke skiftes. Men det dog nødvendigt at få renset kontaktfladerne for oxidering som kan ses ved at de ikke er blanke mere og er med til at skabe dårlig forbindelse.

Billede 39

Det ses her, at det er alle kontaktflader der er oxideret og skal renses så de fungere som nye igen.

Billede 40

Øverst kontaktflade er oxideret og nederst er renset med en glasfiberpen så de igen bliver blanke og fine og kan få en god kontakt uden løs forbindelse. Dette her skal der gøres på alle kontakflader.

Billede 41

Så er relæerne isat og relæ-printet er nu færdig og kampklar. Det ses igen her også at effektmodstanden har god afstand til både relæ-huset og printpladen, så "skaden" ikke forværres i fremtiden.

Billede 42

Relæ-printet fra bunden, hvor man ser nogle af lodningerne er gjort pænere og forbedret med nyt.

Billede 43

Channel B - Right - pre-board: Originalt print fra toppen og ser ud til at være i ok stand. Det er altid et godt udgangspunkt at arbejde udfra.

Billede 44

Channel B - Right - pre-board: Selve printpladen ser fin ud. Men kan godt se at effektmodstandene ude i enderne af printet bliver lidt varme af at printet er lidt brunt. Men det ikke noget der har nogen betydning.

Men kigger vi på RCA stikket, så er noget af metallet oxideret som der skal gøres noget ved.

Billede 45

Channel B - Right - pre-board: Disse fire lytter er vigtige at have sin opmærksomhed på, da de har stor påvirkning på lyden. De sidder nemlig i serie med signalvejen og alt hvad der sidder der af lytter, påvirker lyden.

Derfor er det vigtigt at gøre som SAE også selv har haft gjort ved at isætte Bi-Polar lytter at gøre det samme med de nye lytter. Derfor skal der bruges to lytter som sættes i serie med hinanden for at danne en Bi-Polar lyt. Ydermere, skal de By-Passes med en kondensator på enten 0.47uF eller 1uF.

Billede 46

Channel B - Right - pre-board: Her ses hvordan lytterne er sammensat samt at benende på kondensatorerne lige skal vinkles lidt ind, så de passer på forbindelserne under printet.

Billede 47

Channel B - Right - pre-board: Her ses tydeligt hvordan de RCA stik er oxideret på metallet. Det ikke noget man kan slibe ned, da det har angrebet dybt nede i metallet, så det kræver nye stik.

Ligeledes ses hvordan de By-Pass kondensatorer er monteret, som er parallelt over hver af de fire Bi-Polar lytter som er placeret i serie med signalvejen.

Billede 48

Channel B - Right - pre-board: Ny RCA-bøsning er nu sat på printet og det gamle skal bare smide ud, det kan absolut ikke genbruges mere.

Billede 49

Channel B - Right - pre-board: Her ser vi printet efter lytter er udskiftet, der er ligeledes skiftet lidt modstande og kondensatorer som ikke så alt for godt ud.

Billede 50

Channel B - Right - pre-board: Undersiden af printet med nyt RCA stik og lodninger der er forbedret samt de nye By-Pass kondensatorer.

Billede 51

Channel A - Left - pre-board: Originalt print ses fra toppen. Her ser vi dog hvordan kondensatorerne ude i siden er helt ødelagte og skal uden tvivl skiftes. De plejer normalt ikke fejle noget. Men de er helt krakeleret. Et syn jeg ikke selv har set før. Men ellers ser resten ok ud og skal have en normalt udskiftning.

Billede 52

Channel A - Left - pre-board: Printpladen ser fin ud på denne, men samme problem med oxidering er sket på RCA stikket her også og skal skiftes ud.

Billede 53

Channel A - Left - pre-board: Ligesom der blev gjort på det andet print, skal RCA stikket skiftes ud.

Billede 54

Channel A - Left - pre-board: RCA stikket er nu skiftet og det ser jo godt ud igen.

Billede 55

Channel A - Left - pre-board: Her ser vi printet efter lytter er udskiftet, der er ligeledes skiftet lidt modstande og kondensatorer som ikke så alt for godt ud.

Billede 56

Channel A - Left - pre-board: Undersiden af printet med nyt RCA stik og lodninger der er forbedret samt de nye By-Pass kondensatorer.

Billede 57

Channel B - Right - power-board: Nu det så i gang med effekttrinnet, hvor man på bagsiden af printet her ser en række lytter der skal skiftes og ellers ser resten rigtig fint ud.

Lytterne er til for at de mange ledninger som forsyner udgangstransistorerne med strøm fra forsyningen, ikke danner en ”spole-effekt”.

Billede 58

Channel B - Right - power-board: Toppen af printpladen ser ganske ok ud, der er kun to lytter der skal skiftes samt lidt andet der lige skal gennemgåes.

Billede 59

Channel B - Right - power-board: Her har SAE lige missede en vigtig kvalitetskontrol. Det nemlig vigtigt at afkorte komponenternes ben så de ikke går hen og laver ulykker og da kølepladen er lige over TO-3 soklerne, så kan den komponent som er en blå kondensator, kortslutte med stel. Det er heldigvis ikke sket, så det er med at få afkortet de ben.

Billede 60

Channel B - Right - power-board: Benende på den føromtalte komponent er nu afkortet og de to lytter er skiftet samt BIAS-potmeteret er også skiftet, så nu ser det hele super godt ud.

Billede 61

Channel B - Right - power-board: På bagsiden af printet, ser vi alle lytter er skiftet og de er så små at de kan stå oprejst. Der er dog en enkelt nederst der er lagt ned, da den kommer meget tæt på ringkernetransformatoren, så for at undgå, at lytten ikke rammer og kortslutter til stel, så er den altså langt ned.

Billede 62

Channel A - Left - power-board: Nu det den anden kanals tur og bagsiden af printet, ser også fint ud her med de normale udskiftninger af lytter.

Billede 63

Channel A - Left - power-board: Forsiden af printet ser også ganske ok ud og der skal udskiftes de to lytter der er samt udskiftning af BIAS-potmeteret.

Billede 64

Channel A - Left - power-board: Igen ser vi samme problem som ved den anden kanal. Der er blevet glemt at afkorte benende ved en kondensator på bagsiden af printet, så de næsten når kølepladen og kortslutter til stel. Det så heldigvis ikke sket. Men de skal afkortes så det ikke sker.

Billede 65

Channel A - Left - power-board: Her har vi lige præcis det eksempel på hvorfor det er vigtigt at skifte de gamle BIAS-potmeter.

Dette potmeter er på 1Kohm, eller det skulle det være på, for som man ser, er den afbrudt hvor den burde måle omkring de 1Kohm på multimeteret som det er tilsluttet her. Så BIAS har ikke haft den rigtige tomgangstrøm før, som fabrikken anviser den til at skulle være. SÅ det er bare med at få den skiftet med det samme som ved den anden kanal.

Billede 66

Channel A - Left - power-board: Nu er lytter og BIAS-potmeter udskiftet og det ser super godt ud nu det hele.

Billede 67

Channel A - Left - power-board: Også bagsiden af printet har fået de nye lytter og man ser at her kan alle lytter stå oprejst, så ingen kommer i nærheden af ringkernetransformatoren som var tilfældet for én lyt på den anden kanal der derfor måtte ligges ned.

Billede 68

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: De næste billeder er der taget udgangspunkt i den ene af kanalernes køleprofil, men da de er ens, er fremgangsmåden ens for begge kanaler.

Her skal der så renses alt det gamle kølepasta af, så der kan komme nyt på. Det gamle efter så mange år, har det med at tørre ud med tiden og mister derfor den egenskab som det skal have, med at transportere varmen væk fra transistoren og over i køleprofilen.

Men lige det vi ser her med alle de 24, TO-3 udgangstransistorer, skal de gamle MICA-isolatorer udskiftes med nye silikone-isolatorer og det gamle kølepasta skal fjernes, hvor der ikke skal nyt på, da det er nok med kun de silikone-isolatorer imellem transistor og køleplade.

Billede 69

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: Fra den anden vinkel hvor vi ser hvor de MT-200 driver-transistor var monteret. Her skal der ske det samme som ved de TO-3 transistorer, nemlig at det gamle kølepasta skal fjernes samt de gamle MICA-isolatorer, så det kan erstattes med nye silikone-isolatorer.

Billede 70

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: Her skal der dog udskiftes kølepasta, da det her ikke giver mening at have silikone-isolatorer imellem, når fladerne er så store som de er, så er det her bedst at tilføje nyt kølepasta og få det gamle renset godt af.

Billede 71

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: Nu er der tilført nyt og forbedret kølepasta. Denne LOCTITE kølepasta er yderst effektiv idet, den udvider sig ved høj varme og presser eventuelle luftrum væk, således at kontaktfladen er ekstrem høj og derved varmeoverførslen imellem elementerne her meget effektiv.

Billede 72

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: Alt det gamle kølepasta er nu fjernet og klar til at få monteret transistorerne med de nye silikone-isolatorer.

Billede 73

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: Igen her, ser vi at det gamle kølepasta er fjernet og klar til at få monteret transistorerne.

Billede 74

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: Nu det ellers bare igang med at få monteret alle de 24 TO-3 effekttransistorer med de nye silikone-isolatorer.

Billede 75

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: Her er det så MT-200 driver-transistorernes tur til at blive monteret med deres nye silikone-isolatorer.

Billede 76

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: Nu er det hele monteret og klar til at komme i brug.

Billede 77

For Channel A/B - Left/Right - power-heatsink: Og så lige et billede af alle de monterede TO-3 transistorer med deres nye silikone-isolatorer. Nu ser det hele rent og pænt ud.

Billede 78

Nu er alle de nødvendige komponenter i forstærkeren udskiftet og klar til at blive samlet og testes om det så også virker som det skal. Dette her giver også et godt overblik over alle de dele som forstærkeren består af. Som man her fornemmer, er den modulopbygget og nem at få samlet samt skilt ad igen.

Billede 79

Et overblik af de mange komponenter som er blevet udskiftet, som man ser er der nogen transistorer som også er skiftet ud, der ikke målte særlig godt på min transistor-curve-tracer og blev derfor udskiftet til nye originale NOS transistor, så forstærkeren stadig har alle de originale transistorer i.

Billede 80

Det er nu tid til at få samlet forstærkeren og vi starter helt naturligt med bundpladen hvor alt jo skal monteres på.

Billede 81

Det vigtigt lige at få sat de skiver på der skal være imellem højttalerterminalerne og relæ-printet, så både den rigtige afstand er der men også forbindelsen er god.

Billede 82

Dernæst monteres relæ-printet til højttalerterminalerne samt får monteret stel ledningerne.

Billede 83

Strømforsyningslytterne bliver monteret her samt ledninger til diodebroerne.

Billede 84

Nu er hele strømforsyningen monteret med ringkernetransformatoren og ledningerne er ført igennem som de skal være, så de ikke kommer i vejen andre steder.

Billede 85

Fronten monteres nu, så der kun er kanalerne tilbage at blive monteret.

Billede 86

Nu er alt monteret og der kommer lige en række billeder fra de forskellige sider af forstærkeren, så man ser hvor flot den nu står.

Billede 87

Billede 88

Billede 89

Billede 90

Billede 91

Billede 92

Billede 93

Billede 94

Nu det tid til at få målt alt igennem om forstærkeren måler og opføre sig som den skal, så den kan samles helt og komme i brug til mange timers musik ude i fremtiden.

Her måles på om der er den korrekte spænding i forsyningen. I diagrammet er der anvist at der skulle være 117V over lytterne, men de 115V er acceptabelt og gør som sådan bare at der ikke er overspænding i forstærkeren ved de maksimale 240V som forstærkeren her får ind. Det betyder den bedre håndtere en eventuel lille overspænding fra sit forsyningsselskab samt man ihvertfald her i DK normalt ikke har mere end 230-235V, der igen betyder at forstærkeren ikke overbelastes og holder længere.

Billede 95

Det ser også fint ud her

Billede 96

Samt her.

Billede 97

Og her, som betyder at forsyningen er stabil og har en ensartet spænding fra ringkernetransformatoren og over lytterne.

Billede 98

Her måler man DC offset på højttalerterminalerne. Normalt skal der helst være så tæt på 0VDC som det muligt. Men denne SAE har ikke en DC-offset potmeter man kan justere på og må derfor acceptere de komplimenterede input transistors forskelle som er det der er med til at påvirke DC-offset. Men SAE anviser at alt under 50mV er helt acceptabelt og højttalerrelæet reagere først ved DC over 200mV, så der er et godt spænd herfra og op til grænsen stadigvæk.

Billede 99

Igen her er vi lidt tættere på de 50mV men dog stadig under grænsen og den ligger sig derfor fint med den anden kanals måling, som betyder der ikke endnu er noget unormalt igang her.

Billede 100

Der måles her over emitter-modstandene for at se hvor mange mV der ligger over dem, som fortæller hvor høj/lav BIAS (tomgangstrømmen) er.

Nu er der rigtig mange måder at måle BIAS på og SAE anviser at man sender en sinus på 1Khz igennem forstærkeren med en 8 ohms modstand på højttalerterminalerne ved 1W og justere BIAS op/ned til man lander under de 0.05% forvrængning. Når man gør det, lander man mellem 8-10mV over emittermodstandene. Derfor gør det ikke noget lige at justere den et par ekstra mV højere, så man køre den "safe".

Billede 101

Igen her på den anden kanal hvor vi er indenfor de 2-4mV forskel der kan være imellem alle transistorerne og den er derfor hvor den skal være nu.

Billede 102

Indstillingen af den føromtalte BIAS, giver en temperatur på ca. 35 grader ved en rumtemperatur på 25 grader. Det er lige omkring håndlund og mere behøves der ikke. Derved er den i stand til at håndtere store effekter i udgangstrinnet uden den opnår ekstreme temperaturer hvor den lukker ned.

Billede 103

Og ca. samme temperatur på den anden kanal også, hvilket tyder på den nu er hvor den skal være med BIAS.

Billede 104

Nu kommer det sjove eller sandhedens øjeblik på om forstærkeren er stabil og måler hvad den skal helt op til klippegrænsen. Den skal ifølge SAE angiver over 500W ved 8 ohm uanset frekvens.

Den står her i tomgang og har stået i en times tid. Variotransformatoren viser at forstærkeren i tomgang trækker 700mA ved 240V, der giver et forbrug på 168W, hvilket er helt som det skal være.

Billede 105

Der sendes nu en sinustone igennem forstærkeren ved 1Khz og forstærkeren er koblet til en 8 ohms effektmodstand (2x 4 ohms 1000W effektmodstande sat i serie = 8 ohm). Bemærk at forvrængningsmeteret øverst IKKE er retvisende, men fortæller mig sådan set bare hvornår forvrængningen stiger så jeg ved så snart klippegrænsen nåes og før den klipper for meget som den typisk vil dér hvor det så kan ses med kantede linjer på oscilloskopet.

Målingen viser at forstærkeren når over de 500W som den skal. Det ser vi ved at AC spændingen over højttalerterminalerne ved den 8 ohms effektmodstand giver 67.08VAC. Det sætter man i 2' og dividere med 8 ohm, der giver en udgangseffekt på 562W i 8 ohm én kanal drevet under hvor forvrængningen begynder at stige. Det ser derfor meget lovende ud og alt virker derfor som det skal på denne kanal.

Billede 106

Ligeledes på den anden kanal ser det godt ud med 67.98VAC der giver en udgangseffekt på 578W, så en anelse mere end den anden kanal, men er meget normalt de ikke måler helt ens da det er forskellene imellem de mange udgangstransistorer der afgøre hvornår den første transistor begynder at forvrænge før de andre som er det man ser når forvrængningen begynder at stige.

Det kan derfor konkluderes at forstærkeren opfylder fabrikantens krav og endda en del mere end det lovede som tyder på at denne forstærker er sund og rask samt har massere af overskud. Den kan derfor nu samles.

Billede 107

Så blev forstærkerne samlet og der kommer her en række billeder fra de forskellige sider så man rigtig ser hvor flot den nu står.

Billede 108

Billede 109

Billede 110

Billede 111

Billede 112

Billede 113

Et sjovt før og efterbillede der tydeligt viser det store arbejde i at få denne forstærker flot igen og hvor meget støv/skidt der når at samle sig igennem årende.

Billede 114

Og så lige et fra siden, hvor man ser hvor dejlig rent der nu er ved alle TO-3 transistorerne med deres fine nye silikone-isolatorer og det gamle kølepasta væk.

Forstærkeren er nu klar til mange års tro tjeneste.